Lejere flytter ind i de første seniorboliger
Lejere flytter ind i de første seniorboliger
De seks første seniorboliger i Lille Skagen er nu færdige, og lejerne er i gang med at flytte ind og indrette sig i de lækre boliger.
Seniorboligerne, der i modsætning til de øvrige boliger i Lille Skagen også kan lejes, ligger som perler på en snor langs beplantningen ud mod Nordsøvej - til venstre, når man kører ind i Lille Skagen. Snart følger yderligere otte seniorboliger til højre for indkørslen.
Der har været stor interesse for at leje seniorboligerne, der er i ét plan og med handicap-venlig indretning. Faktisk så stor, at de otte seniorboliger, som nu er under opførelse, allerede er lejet ud. De bliver klar til indflytning i perioden juni til august 2021.
Seniorbolig-indretningen er så vellykket, at to købere af grunde i Lille Skagen har valgt netop denne husmodel. TRIGON er lige nu ved at opføre et prøvehus, hvor overetagen ikke er udnyttet, men hvor der til gengæld er bygget et orangeri på siden, så det bliver et vinkelhus. Der er nemlig efterspørgsel på huse i ét plan i Lille Skagen.