Flot indkørsel til Lille Skagen
Flot indkørsel til Lille Skagen
En lav mur i den rigtige skagen-gule farve og med røde teglsten på toppen byder nu velkommen til Lille Skagen, når du kører ind fra Nordsøvej.
Samtidig med færdiggørelsen af yderligere tre huse her inden sommerferien har håndværkerne fra Trigon fundet tid til at lave en flot og stilfuld indkørsel til området. På begge sider af indkørslen fra Nordsøvej er der opført en lav mur med teglsten på toppen. Hver mur bærer et elegant skilt med navnet: Lille Skagen.
I højsæsonen vil byggeaktiviteterne ligge stille, så gæsterne har ro til at nyde ferien, men efter sommerferien går byggeriet af de næste boliger i gang.